Verified instructor

SPORT4A/FUTURE

Copenhagen, Denmark

5
(1 reviews)
Home
About me
Activities
Blog
Gift card
Reviews

About SPORT4A/FUTURE

SPORT4A/FUTURE ønsker at bidrage til social forandring og positiv livsdannelse af unge mennesker igennem sport og mentorskab - uanset køn, fysisk formåen, social staus eller religiøs baggrund.

Vi har startet projektet op på en lokal Masaai-skole i bushen udenfor Arusha, Tanzania, hvor der er 160 elever.

My methodology

Vi har samarbejde med rigtig mange gode mennesker - bl.a. vores ambassadører Dame N’Doye (tidligere FC København og senegalesisk landsholdsspiller) og Katrine Veje (Everton og dansk landsholdsspiller), fundraisings-initiativ med Lyngby BK truppen i sidste sæson, 4 elever der træner med et lokalt fodbold-akademi i Arusha, Tanzania samt træning på skolen af vores elever fra lokale fodboldtrænere fra fodbold-akademiet. Vi har også i maj måned sendt 30 kg sportsudstyr afsted til skolen. Der sker altså mange spændende ting. Vi har også tanker om at udvide til flere sportsgrene - dog har vi startet med fodbold, da dette er nationalsporten i Tanzania.

Vi sender ydermere mentor-videoer om undervisning i mental sundhed, selvværd, identitet osv. én gang om måneden, som lærerne bruger i deres arbejde med de unge mennesker på skolen. Disse videoer sendes afsted til staben på skolen, da vi ønsker at gøre projektet bæredygtigt i form af udrustning af de lokale voksne, så de bliver i stand til at udvikle deres kompetencer i arbejdet med de unge og dermed altså de fremtidige ledere i lokalområdet. Vores frivillige, som enten er uddannede psykologer eller socialrådgiver eller i færd med deres uddannelse, sørger for disse videoer, så vi kan sikre, at der er professionelt indhold i materialet.
Projektor, lærred, parabol og stort TV er blevet købt til skolen, så de på den måde kan se videoerne sammen som stab - eller se TV med eleverne. Derudover er TV’et og parabolen købt, så navnlig eleverne kan blive oplyst om internationale nyheder såvel som global sport, som altsammen er med til at udvikle og uddanne mennesker.

Vi har også netop indgået samarbejde med en lokal mentorskabs-organisation i Tanzania, som kommer til at undervise eleverne i kultur, kønsrettigheder, samfund osv. På den måde har vi altså faciliteret samarbejde både fra Danmark-Tanzania og fra Tanzania-Tanzania.

Reviews

5
(1 reviews)

Olivia Lionel Nielsen

November 2022

Fantastisk event og sindssyg fed undervisning!

We use cookies to customize our content and ads and to analyze our traffic. Read more.